Kunstnergaardens to kreative grupper præsenterer værker, som de har fremstillet i det forløbne år. Stenhuggergruppen består i dag af 14 medlemmer. Iklædt støvmasker, høreværn og beskyttelsesbriller bliver sten forvandlet til skulpturer med både rå og pudsede former. Hver kunstner har sit udtryk, hvilket giver en mangfoldighed af udstillede stenskulpturer på weekendens udstilling. Der kan ses værker af: Poul Odgaard, Jørgen Mogensen, Torben Gregersen, Bjarne Gylstorff, Jasmin Jensen, Henning Højte Hansen, Henning Johansen, Anette Zinkernagel, Pauline Fløjl, Ingvard Hansen og Mogens Vibe. Malergruppen blev stiftet for snart 8 år siden. Gruppen mødes hver onsdag og arbejder med billeder, der er medbragt til dagens sammenkomst. Man hjælper hinanden med kreative udfordringer og selv om det ikke er en malerskole, kan det for nogle af kunstnerne resultere i udvikling af formsprog og teknikker, når der opstår gensidig inspiration. De udstillende kunstnere er: Bibs Ørvad, Ellen Houlberg, Jytte Malmborg, Marianne Stavsholm, Marianne Gamstrup, Sonja Andersen, Dorte Archilander og Aase Jørgensen. Gæstekunstner Annette Raaschou van der Star udstiller glaskunst. Det gælder for begge grupperne at der er plads til nye medlemmer, så hvis man har lyst til selv at udtrykke sig kreativt med sten eller malerier, så kig forbi udstillingen og få en snak med Bibs Ørvad eller Poul Odgaard.
|